Artikkelen er republisert i samarbeid med ForskerZonen

Har du hørt om steath assessment? Hvis ikke, er det ikke så mærkeligt. Fænomenet er endnu nyt, og på mange måder hemmeligt. Danske og internationale forskere arbejder nemlig med at bruge computerspil til at vurdere skoleelevers møder med stoffet. Modsat prøver og afleveringer hvor læreren kun ser endeproduktet, kan snigerevaluering nemlig måle selve problemløsningsprocessen.

Forestil dig en klasse skoleelever der sidder med et lille fysikcomputerspil, der hedder 'Newton’s Playground'. Læreren læser fraværende ved kateteret. Eleverne skal flytte rundt på ting på skærmen, for at rulle en lille kugle i hus.

Den ene elev spiller kaotisk med mere held end forstand, og rykker hurtigt videre til de næste niveauer uden rigtigt at have forstået den Newtonske fysik bag kuglens bevægelser. En anden er mere langsom, men udfører små eksperimenter for at knække mekanismerne bag kuglens færd - nærmest som en ægte lille forsker.

Den første elev bliver først færdig og har kradset masser af points sammen - den anden når ikke så meget, men har lært mere. Og i aften kan læreren se lige præcis den forskel på nogle snedige små kogntive karakterskalaer. Dette er 'stealth assessment' i aktion.

Papirprøver er elendige til at vurdere mennesker

Den amerikanske professor Valerie Shute fra Florida State University har i en årreække arbejdet med alternative måder at lave bedømmelser af skolesystemets elever.

Vi ved alle sammen at prøver i sig selv er abstrakte og ofte fejlvisende mål for et menneskes formåen, og for den måde de vil gå til et fremtidigt studie. De er kunstige, utrygge og afkoblet fra den måde eleverne faktisk bruger hovedet i hverdagen. Derfor bør vi ifølge Professor Shute istedet - i det skjulte - observere hvordan mennesker aktivt bruger hovedet i mere komplekse rammer.

Og det er her computerspil som Newton’s Playground kommer ind i billedet.

Hvilke prøver kan spil erstatte?

Nogle prøveformer som f.esk. dansk stil eller skriftlig matematik er så veletablerede at det er svært at forestille sig alternetiver, men en hel sky af nye færdigheder dukker op på alle verdens skolemålsætninger, herunder de danske Forenklede Fælles Mål.

I Danmark inkluderer det problemløsning, innovation og entreprenørskab, mens man internationalt taler meget om 'systemtænkning' og 'ikke-kognitive færdigheder' som epistemisk nysgerrighed, psykologisk tryghed og grit (nosser).

Og dem er hverken lærere eller skolesystemet specielt vante med at vurdere.

Faglighed og det 21. århundredes kompetencer

Ifølge Valerie Shutes forskning er det særligt vurdering af de 'nonkognitve evner' eller '21 århundredes kompetencer' computerspil skal komme til undsætning.

I stedet for at se endeproduktet alene, som man f.eks. gør med klassens 28 samfundsfagsopgaver, kan elevernes vej igennem et computerspil nemlig afsløre strategier, redskabsbrug og mere specifikke tænkemønstre som f.eks. samvittighedsfuldhed i prøblemløsningen: Helt på samme måde, som hvis samfundsfagslæreren sad ved bordet og observerede hvordan hver enkelt elev søgte efter kilder, læste og vurderede dem, og satte dem sammen til et argument, på vejen imod deres produkt.

For eksempel blev det lille spil 'Newton’s playground' brugt til at vurdere elevers kreativitet og samvittighedsfuldhed i fysikproblemløsning. Prøvede de sig disciplineret frem? Var de originale? Påholdende? Villige til at slippe tanker, og prøve nye ting? Osv.

Elever kan konstruere argumenter ud fra brikker

Dog stopper spilvurdering det ikke ved psykologiske fænomener. Newton's Playground er bundet til fysikfaget, og andre forskere, som f.eks. Sasha Barab ved Arizona State har arbejdet med pensumforankrede spil, som gør noget af det samme ved at skabe konkrete putputs såvel som billeder af skabelsesprocessen.

F.eks. kan man i Taiga River se hvordan eleverne konstruerer et biologisk, samfundsfagligt og danskfagligt argument ud fra brikker de bogstraveligt talt stykker sammen ud fra en journalistisk opdagelsesrejse omkring en forurenet flod, uden dog at få en kvantitativt output.

Her må læreren selv i spil, men det er nok heller ikke altid så dumt.

Hvornår rammer 'snigerbedømmelse' de danske skoler?

Der er langt til bred implementering i den danske skolehverdag. Idéen kan i princippet indbyggesover alt hvor eleverne agerer inden for et digitalt system, hvor det kan være illustrativt at følge deres valg og veje, og omsætte dem til et slags kvantitativt læringsfingeraftryk for den pågældende aktivitet.

Men det kræver ikke bare viden om læringsmålet, men viden om hvordan læring og tænkning kan uddrages af klik, sekvenser, tidsforbrug og andre digitale handlinger. Derfor vil bevægelsen formentligt komme fra forskere og læringsdesignere der kæler for bestemte produkter.

Lige nu arbejder vi f.eks. med Kong Oranges interaktive Shanghai 1927-tegneserie og HistorieLabs historiske dilemmaspil, så regn med at stealt assessment findes i Danmark meget snart - men helt bestemte steder. Målet er dog endnu blot at skabe synlighed omkring læring og læringsudbytte for hhv. lærere, designere og forskere - ikke at erstatte årspøven.

Stealth assesment på Aarhus Universitet

Professor Valerie Shute gæster Aarhus Universitets Interacting Minds Center tirsdag d. 17 maj til en åben bootcamp om stealth assessment og andre nye metoder til at afterprøve effekter af spil og legende læring.

Hvis man er blevet nysgerrig, er der endnu få åbne pladser. Info og tilmelding findes på Interacting Minds’ hjemmeside.

Kilder:

Spil Physics Playground her