Artikkelen er republisert i samarbeid med ForskerZonen

Nogle børn har meget svært ved at lære at læse. De har problemer med at lære at afkode skrevne ord, fordi de har svært ved at forbinde bogstaver og bogstavfølger med deres almindelige lyde. 

Denne grundlæggende vanskelighed med at lære at udnytte skriftens fundamentale lydprincip giver en usikker og langsom læsning især af nye ord samt staveproblemer.

Det er vedvarende store vanskeligheder på dette felt, der er kernen i ordblindhed (eller dysleksi, som det kaldes i fagsprog). Heldigvis kan man forebygge og reducere sådanne vanskeligheder betydeligt gennem en forstærket tidlig indsats.

Derfor er det relevant allerede i løbet af de første skoleår at forsøge at udpege de elever, der har størst risiko for at udvikle sådanne vanskeligheder og dermed har brug for mere opmærksomhed og støtte i forbindelse med læseundervisningen.

Svært at udpege børn i risiko for ordblindhed

Det kan til en vis grad lade sig gøre at udpege sådanne risikoelever i løbet af de første skoleår på basis af traditionelle test af børns begyndende læsefærdigheder og forudsætninger som bogstavkendskab og opmærksomhed på de talte lyde i sproget.

Men jo tidligere man forsøger at udpege risikoeleverne, jo mere usikker bliver udpegningen.

Tidligere undersøgelser har således vist, at det er en stor udfordring allerede før eller lige omkring starten på den formelle læseundervisning i skolen at identificere netop de elever, der nogle år senere faktisk viser sig at være ordblinde, uden at man samtidig fejlagtigt udpeger en stor gruppe risikoelever, som senere viser sig at få en problemfri læseudvikling.

Derfor er det et fremskridt, at en nylig dansk undersøgelse viser, at man ved at inddrage en såkaldt dynamisk læsetest i børnehaveklassen kan opnå en mere præcis udpegning af netop de elever, der er i særlig risiko for ordblindhed.

Denne artikel indeholder en kort beskrivelse af baggrunden for og indholdet af denne dynamiske læsetest samt brugen af den i forskning og praksis.

Dynamisk læsetest

Traditionelt bruger man primært test af elevens aktuelle færdighedsniveau til at undersøge læsning og relaterede færdigheder og forudsætninger. For eksempel kan man ved hjælp af en traditionel test af læsning undersøge, hvor mange ord en elev kan læse korrekt her og nu.

I modsætning hertil er hovedformålet med såkaldt dynamisk testning at undersøge, hvor let en person har ved at lære noget nyt inden for et bestemt område. Således kan formålet med en dynamisk læsetest være at undersøge, hvor let en person har ved at lære at læse.

Ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet udviklede vi allerede i 2009 en sådan dynamisk læsetest.

I denne test præsenteres deltageren for et lille, konstrueret alfabet bestående af tre nye bogstaver i form af tre symboler (╔, ◊ og ◘) med tilhørende sproglyde, henholdsvis s-lyd, m-lyd og (åben) a-lyd.

I den første deltest skal deltageren lære koblingen mellem disse symboler og deres lyde. Derefter skal deltageren i den anden deltest lære at læse helt simple nye ord (vrøvleord) skrevet med det konstruerede alfabet ved at trække de nye bogstavers lyde sammen (for eksempel ◊ ◘ = 'ma'; ╔ ◘ = 'sa').

Den lydlige syntese bliver illustreret visuelt ved hjælp af bogstavbrikker, der gradvist flyttes sammen. Deltageren får korrigerende feedback på sin læsning.

Hvis deltageren lærer at læse de simple ord inden for et vist antal forsøg, går man videre til læsning af lidt længere og sværere nye ord i den tredje deltest.

Denne dynamiske læsetest blev faktisk i første omgang udviklet med henblik på at bidrage til en mere sikker identifikation af voksne ordblinde med dansk som andetsprog. Det er nemlig i praksis svært at skelne mellem egentlige afkodningsvanskeligheder og mere generelle sproglige vanskeligheder ved undersøgelse af eventuel ordblindhed blandt personer med et begrænset kendskab til det sprog, testningen foregår på.

Derfor er der en tendens til, at man ud fra almindelige læsetest fejldiagnosticerer ordblindhed blandt personer med et begrænset kendskab til det sprog, testningen gennemføres på.

For at begrænse betydningen af deltagerens generelle forståelse af dansk er instruktionerne i den dynamiske læsetest ordløse og foregår ved hjælp af gestus og mimik. Det konstruerede alfabet i testen blev valgt for at mindske indflydelsen af erfaring med læsning på det latinske alfabet, som dansk skrives med.

Undersøgelse med voksne

I en første undersøgelse blandt voksne med dansk som enten modersmål eller andetsprog fandt vi, at vores dynamiske læsetest både kan bruges til at identificere ordblinde og samtidig er mere uafhængig af generelle sprogfærdigheder og tidligere læseerfaringer end traditionelle læsetest.

Denne første undersøgelse viste således, at den dynamiske læsetest er bedre egnet til at udpege ordblinde blandt voksne indvandrere, end traditionelle læsetest er.

Den dynamiske læsetest blev derfor i 2011 af Undervisningsministeriet udsendt som en del af det mere omfattende materiale Ordblindetest til voksne med dansk som andetsprog til landets voksenuddannelsescentre, hvor kvalificerede fagpersoner ved mistanke om ordblindhed nu kan inddrage testen i afdækningen af voksne indvandreres færdigheder og forudsætninger.

Undersøgelse med børn

På baggrund af de opmuntrende resultater fra vores undersøgelse med voksne begyndte vi at spekulere på, om den dynamiske læsetest mon med fordel også kunne bruges til at teste børn før eller omkring starten af den formelle læseundervisning.

Som nævnt består kernen i ordblindhed netop af store vanskeligheder med at lære at udnytte skriftens fundamentale lydprincip i læsning.

Vi antog derfor, at hvis nogle elever i børnehaveklassen har meget svært ved at lære at sætte bogstavernes lyde sammen til nye ord i den dynamiske læsetest, vil disse elever – uanset deres sproglige baggrund – sandsynligvis også udvise vanskeligheder med at lære sig basale afkodningsfærdigheder i forbindelse med skolens almindelige læseundervisning og derfor have forøget risiko for at udvikle alvorlige læsevanskeligheder på længere sigt.

For at teste holdbarheden af denne antagelse gennemførte Center for Læseforskning i 2012-2015 en ny undersøgelse, hvor vi afprøvede den dynamiske læsetest og en række mere traditionelle test med børn i slutningen af børnehaveklassen og fulgte børnenes læseudvikling frem til slutningen af 2. klasse.

Kan udpege børn i risiko for ordblindhed med større sikkerhed

Denne undersøgelse viste, at der var en stærk sammenhæng mellem elevernes resultater på den dynamiske læsetest i slutningen af børnehaveklassen og deres senere læsefærdigheder målt med traditionelle test i slutningen af 2. klasse.

Faktisk var den dynamiske læsetest den af alle de anvendte test i børnehaveklassen, der var bedst til at forudsige elevernes læsefærdigheder i 2. klasse.

Selv når man kendte elevernes resultater på den slags test, som man traditionelt bruger til at udpege elever i risiko for ordblindhed, bidrog resultaterne på den dynamiske læsetest med ekstra forudsigelsesværdi og kunne altså gøre den tidlige udpegning af risikoelever mere sikker.

Det ekstra bidrag til forudsigelsen blev fundet ikke blot blandt elever med dansk som modersmål, men også blandt elever med dansk som andetsprog, hvor det ellers traditionelt er særlig vanskeligt at vurdere, om der er forøget risiko for ordblindhed.

Den dynamiske læsetest indgår derfor også som en del af det mere omfattende materiale Ordblinderisikotesten, som Undervisningsministeriet i 2016 udsendte til landets grundskoler, således at kvalificerede fagpersoner nu kan bruge testen med elever i slutningen af børnehaveklassen.

Den ovenfor omtalte undersøgelse med voksne blev finansieret af Undervisningsministeriet, mens undersøgelsen med børn blev støttet økonomisk af både Trygfonden, Undervisningsministeriet og Socialministeriet.