Hjælp forskerne: Hvordan får teknologi flere børn ud i naturen?

Opprinnelig publisert på Videnskab.dk - ForskerZonen.

'De tre børn står stille på skovstien. Den ene sidder på hug og filmer sporet, de har fundet, med sin mobil. Han aktiverer 'på vildspor'-appen, mens han skanner poteaftrykket med sin telefon. De jubler, da de ser grævlingen komme luntende på skærmen og følger dens bevægelse hen ad skovstien til den til sidst drejer af.'

Den lille fortælling er ren fiktion. Vildspors-appen, der bestemmer dyrespor og viser film med en simulation af dyret på den virkelige dyreveksel, findes endnu ikke. Men som vi så med sidste års Pokemón Go-bølge, er teknologien måske ikke så fjern.

Hvad ville det give naturoplevelser og læring om naturfænomener, hvis børn på den måde kunne bruge teknologi, når de var ude?

Vi ved det ikke endnu, men i det nye, store forskningsprojekt 'Naturlig teknik’, som er finansieret af Nordea-fonden, vil vi forsøge at besvare ikke bare dette, men en mængde spørgsmål om børns brug af teknologi i naturen, og hvad de lærer af det.

Børns brug af teknologi

De digitale hjælpemidler er allerede i brug.

For eksempel har 95 procent af 3-6-årige i 2016 adgang til en tablet i hjemmet, og samme aldersgruppe har typisk adgang til digitale medier også i dagtilbuddet.

Større børn anvender i stigende grad smartphone med internetadgang i dagligdagen, og i såkaldte iPadskoler er bøger helt eller delvist erstattet af iPads.

Børn er dermed 'online' i større og større omfang, hvor de både henter information og underholdning.

For eksempel bruger 70 procent af danske 7-12 årige YouTube, hvor de følger YouTubestjerner. Det betyder også øgede muligheder for at kommunikere og udveksle tekst, billeder og links på sociale medier som Facebook, Snapchat og Instagram.

Den øgede brug af teknologi er blevet sat i forbindelse med faldet i børns udeliv og natur-oplevelser.

Denne naturmangel kaldes 'nature deficit disorder', som du kan læse mere om i vores første artikel på Videnskab.dk.

Vil søge den underholdning, de har lyst til

Argumentet for den kausale forbindelse er, at tidligere tiders udendørsaktiviteter, der blandt andet bød på udforskning af omgivelserne, nu ofte afløses af teknologibåret kommunikation og underholdning indendørs.

Dette betyder med stor sandsynlighed, at børns liv og deres perspektiv på, hvad der findes i verden, vil skifte fra at handle om tid og rum og konkrete fænomener til viden om, hvor de finder de oplysninger og den underholdning, de har lyst til.

Undervejs bliver børnene ferme til at kommunikere ved at dele, skrive og offentliggøre oplevelser og formulere meninger.

Den uformelle læring, der handler om, hvordan den konkrete verden hænger sammen, og som perspektiveres i naturfagene, er blevet afløst af en uformel læring, der perspektiveres i human- og sociovidenskaberne.

Det digitale økosystem har altså overtaget det naturlige.

Der findes dog også forskere, der angriber sammenkædningen af øget teknologibrug med naturmangel for at bidrage til vedligeholdelsen af natur vs. kultur-kløften. Synspunktet bygger på en posthumanistisk og ikke kognitiv tilgang.

Projektet 'Naturlig Teknik'

I det fem-årige projekt 'Naturlig Teknik', der løber fra 2018-2022, undersøger min kollega antropolog, postdoc. Gertrud Lynge Esbensen fra Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser på AU og jeg, med bistand fra en endnu ikke udnævnt postdoc fra SDU, hvad teknologi og sociale medier gør ved børn og unges naturbrug og naturoplevelser.

Målet er at få mere solid viden om, hvordan teknologi aktivt får flere børn mere ud i naturen.

Gennem antropologiske og kognitive studier fokuserer vi både på teknologis indflydelse på anvendelse af naturen (for eksempel hvor ofte/hvor længe), aktiviteter i naturen (hvad laver man) og oplevelse af naturen (et mere subjektiv oplevelsesperspektiv), motiv og præferencer.

Vi gør det i tre faser:

1. I første del undersøger vi såvel målrettede formidlings- som undervisningsteknologier, som børn bruger i konkrete naturtilbud som for eksempel naturparker, og generelle teknologier, som børn bruger på eget initiativ som eksempelvis løbeapps og gamification-apps som Pokemón Go.
2. I anden del fokuserer vi på, hvordan teknologi påvirker aktiviteterne via deltagerobservationer, uformelle samtaler og interviews med børn og voksne i voksenfaciliterende natur-teknologi-aktiviteter. Vi undersøger blandt andet, hvad teknologibrugen gør ved naturbrugen, sociale relationer, og hvilke perspektiver der er for videreudvikling set fra både et formidler/underviser- og et børneperspektiv.
3. Den tredje del bredes perspektivet ud, og vi undersøger mere generelt, hvordan det påvirker børnenes adfærd i naturen, at de har information og kommunikation særligt via mobiltelefonen, uanset hvor de færdes.

Deler de oplevelser, fotos og så videre gennem Snapchat eller andre medier? Og inspirerer de i givet fald hinanden til at bruge naturen mere eller på nye måder?

Gør det noget ved naturoplevelser og aktiviteter, at digitale medier giver nye muligheder for at hente information?

Projektets betydning

Hvis vi kan få svar på disse spørgsmål, vil vi blandt andet kunne bidrage til udviklingen af teknologier, konkrete apps og teknologiinvolverende læringsforløb i naturen ved at understøtte og rådgive udviklere og virksomheder om, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Vi vil kunne levere et overblik over, hvordan nuværende teknologier giver læring, og hvad børn især foretrækker, og vi kan dermed være med til at facilitere flere naturoplevelser.

Samtidig giver vi retningslinier for, hvordan fremtidige teknologier kan fremme børns brug af teknologi i naturen.

Den omfattende afdækning af, hvordan teknologi spiller sammen med læring i naturen, kan altså være med til at vende udviklingen fra børns og unges fysisk passive brug af teknologi indendørs til aktivt involverende brug, der foregår i naturen.

Med teknologien kan vi sætte nature deficit disorder under pres og måske endda stimulere interessen for den naturlige verden og dermed de naturvidenskabelige fag.

Vi har brug for din viden!

Vi har brug for at få så meget viden som muligt om apps, blogs, internetsider, teknologi og hvordan de bruges til naturoplevelser og læring i naturen.

Så hvis du har forslag, som du mener, vi skal undersøge, hører vi meget gerne fra dig.

Også hvis du bare er interesseret i at følge projektet. Vi opbygger undervejs en databank og udsender nyhedsbreve til alle interesserede.

Artiklens forfatter Theresa Schilhab kan kontaktes på naturligteknik@gmail.com. Læs artiklen på vores engelsksprogede søstersite ScienceNordic her.